For Y-mAbs Therapeutics har det fra start haft særlig stor betydning at have en IT-partner, der er fleksibel og let tilgængelig, når behovet for IT-support opstår.
Læs med i dette indlæg, hvor Kim Ebdrup, salgsdirektør i ECIT, fortæller om samarbejdet med Y-mAbs Therapeutics A/S, og mere specifikt belyser, hvad IT-leverancen består af, og hvad der kendetegner samarbejdet, hvor ECIT er outsourcing-ansvarlig for biotekselskabets IT.
Y-mAbs Therapeutics
Y-mAbs Therapeutics, der blev stiftet i 2015, udvikler nye, innovative lægemidler, baseret på antistoffer, til behandling af kræft hos børn. Siden 2015 er selskabet vokset fra 3 til 125 medarbejdere på tværs af Danmark og USA. De seneste år har selskabet oplevet en eksplosiv vækst og er blevet børsnoteret på Nasdaq i USA tilbage i september 2018.
Virksomhedsoplysninger
- Grundlagt: 2015
- Medarbejdere: +120
- Lokationer: Danmark og USA
- Branche: Forskning og eksperimentel udvikling indenfor bioteknologi
IT-leverandør fra A-Z
I ECIT spænder vores IT-services bredt og i samarbejdet med Y-mAbs er ECIT ansvarlig for varetagelse af selskabets IT-infrastruktur, server hosting og supportering af deres brugere i ind- såvel som udland. Samtidig har ECIT en rådgivende rolle i forhold til den generelle IT-sikkerhed, hvilket skaber større tryghed for Y-mAbs’ daglige virke.
”I vores samarbejde med Y-mAbs, indtager vi funktionen som IT-leverandør fra A-Z. Y-mAbs har med andre ord outsourcet hele deres IT-drift til os, hvilket betyder, at vi kan betragtes som Y-mAbs’ IT-afdeling. Det fulde driftsansvar indebærer blandt andet hosting af selskabets servere, ansvar for netværk, brugersupport etc.” – Kim Ebdrup, salgsdirektør i ECIT.
Y-mAbs er en virksomhed, der har oplevet massiv vækst, hvilket stiller nogle helt specifikke krav fleksibiliteten af selskabets IT-setup.
”Vi vidste fra start, at det var vigtigt for Y-mAbs at samarbejde med en IT-leverandør, som var fleksibel og dermed kunne følge med den vækst, der lå forud for selskabet. Selskabets børsnotering på Nasdaq og etablering af kontorer i USA, gør at vi som IT-leverandør i langt højere grad skal påvise, at vi lever op til alle sikkerhedsforanstaltninger, da data er placeret i Danmark. Derudover har vi været med til at opsætte netværk og hardware på kontorerne i henholdsvis New York og New Jersey.” – Kim Ebdrup, salgsdirektør i ECIT.
Et samarbejde baseret på tilgængelighed og stabilitet
Som nævnt indledningsvis er det særlig vigtigt for Y-mAbs at have en IT-leverandør, der er let tilgængelig.
”Det er vigtigt for os i ECIT at være tilgængelige, og at vi reagerer hurtigt, når vores kunder oplever behov for IT-support. Dette er noget, vi fokuserer på generelt, men samtidig noget der gør sig gældende for samarbejdet med Y-mAbs. Med hyppig opstart af nye medarbejdere, er vi ofte ude hos selskabet, hvor vi sikrer, at deres IT-setup hele tiden tilpasses selskabets behov.” - Kim Ebdrup, salgsdirektør i ECIT.