Leo Pharma har i flere år haft et solidt samarbejde med ECIT, når de har skulle bruge konsulenter i tidsbegrænsede perioder til at løse opgaver og understøtte forskellige dele af økonomifunktionen. Et samarbejde som Louise Løn, Head of Global Treasury hos Leo Pharma, har haft gavn af siden juni 2020 i forbindelse med opbygningen af et nyt team.
Læs med i dette indlæg, hvor Louise Løn, Head of Global Treasury hos Leo Pharma, fortæller om, hvilken effekt Interim-løsningen har haft for lige netop hendes team, og hvordan deres Interim-konsulent har indgået som en del af arbejdspladsen.
Leo Pharma
Leo Pharma forhandler lægemidler i mere end 100 lande, og beskæftiger i den forbindelse mere end 5.000 medarbejdere på globalt plan. Leo Pharma blev stiftet helt tilbage i 1908, og har i dag udviklet sig til at være en lægemiddelvirksomhed med salgsenheder i 61 lande.
Leo Pharma har lagt en ambitiøs vækststrategi hen mod 2030, hvorfor selskabet allerede det sidste år har undergået lidt af en transformation, hvilket blandt andet har krævet en tilførsel af ekstra ressourcer i tidsbegrænsede perioder.
Virksomhedsoplysninger
- Grundlagt: 1962
- Medarbejdere: +5.000
- Lokation: Ballerup, Danmark
- Branche: Fremstilling af farmaceutiske præparater og råvarer
Et Interim-samarbejde baseret på gentagende succes
Da Louise Løn skulle bruge en konsulent i en tidsbegrænset periode, gjorde hun brug af en Interim-konsulent, som allerede havde et vist kendskab til arbejdsgangene i Leo Pharma. Det skyldtes, at Leo Pharma flere gange forinden havde gjort brug af selvsamme konsulent:
”Vi valgte at kontakte ECIT, da vi af flere omgange har gjort brug af deres konsulenter til tidsbegrænsede opgaver. Det gjorde det derfor bare endnu lettere for os, da den konsulent vi fik assistance fra kendte til virksomheden, havde en forståelse for vores processer og allerede havde et godt forhold til kollegaerne.” – Louise Lønn, Head of Global Treasury hos Leo Pharma.
Selvom Interim-konsulenten gentagende gange har været i spil hos Leo Pharma, har opgaverne og de respektive teams, hvori opgaverne har skulle løses, ikke været de samme. For Louises team opstod behovet for assistance tilbage i juni 2020, hvor nogle nye processer skulle etableres.
”Vi havde brug for en konsulent i en midlertidig periode, da vi stod overfor at skulle opbygge et helt nyt team. Dette indebar en etablering af en række nye processer, hvilket i opstarten ville kræve ekstra ressourcer. Interim-konsulenten fra ECIT har her gjort et betydningsfuldt stykke arbejde. Vi har i den grad oplevet, at det har været den helt rette kompetence, som har understøttet vores team og taget del i træningen af nye medarbejder, hvilket har været til stor hjælp.” – Louise Lønn, Head of Global Treasury hos Leo Pharma.
En konsulent, der indgår som en reel del af teamet
For Louise var det vigtigt at understrege tilfredsheden med det samarbejde hun har oplevet i forbindelse med Interim-løsningen i sit team.
”Vi har været superglade for den konsulent, der har assisteret os og er faktisk kede af, at vi ikke skal forlænge aftalen. Fra start var vi klar over, at der var tale om et øget behov i en tidsbegrænset periode, så på den måde er det jo positivt, at opgaven snart er fulgt til dørs. Vores konsulent har dog indgået på arbejdspladsen som en reel medarbejder, spillet en betydningsfuld rolle som del af vores team og virkelig gjort en forskel for os og de resultater, vi har opnået. Derfor er det med blandede følelser, at samarbejdet nærmer sig enden.” – Louise Lønn, Head of Global Treasury hos Leo Pharma.