Hvad er Disater recovery, og hvorfor er det så vigtigt?

I en digital tidsalder, hvor data er en af de mest værdifulde aktiver for enhver virksomhed, er beskyttelsen af denne data blevet altafgørende. Forestil dig at miste alle dine virksomhedsdata på grund af en teknisk fejl, et cyberangreb eller en naturkatastrofe. Konsekvenserne kan være ødelæggende. Det er her, Disaster recovery (DR) kommer ind i billedet. Men hvad er DR, og hvorfor er det så vigtigt? Lad os dykke ned i det.  

Hvad er Disaster recovery?

DR er en service, strategi og proces, der sikrer, at en organisation kan gendanne sin IT-drift og adgang til data efter en uventet hændelse, der forårsager tab eller beskadigelse af data. Dette kan omfatte alt fra hardwarefejl og softwarebugs til cyberangreb og naturkatastrofer.

Genoprettelsestiden er det mest bemærkelsesværdige:

DR er ikke bare en cloud-kopi af data, men også af dine applikationer og infrastruktur. DR placeres, af sikkerhedsmæssige grunde, på en anden lokation og er dermed isoleret fra produktionsmiljøet. Ved implementering af DR i virksomheden, udarbejdes en plan for Recovery Time Objective (RTO) og Recovery Point Objective (RPO), dette anskueliggør den tid fra katastrofen til genoprettelsen er sket. Og med Disaster-recovery-as-a-service (DRaaS) er det hurtigere end du kan nå at tælle til 15 minutter.   
  
Fakta:  

  • RPO (Recovery Point Objective): Dette er det maksimale acceptable datatab, en virksomhed kan tåle, målt i tid.
  • RTO (Recovery Time Objective): Dette er den tid, det tager at genoprette systemerne efter en nedbrud.  
      

Hvorfor er DR så vigtigt? Her er nogle overbevisende grunde:  

Beskyttelse mod datatab:
Uanset om det er kundedata, finansielle oplysninger eller interne dokumenter, kan tab af data være katastrofalt for en virksomhed. Med en DR-plan på plads er dine data opbevaret sikkert og kan gendannes hurtigt.

Forretningskontinuitet:
Nedetid kan koste virksomheder dyrt, både i form af tabt indtjening og skadet omdømme. En effektiv DR-plan gør, at din virksomhed kan fortsætte med at fungere, selv efter en katastrofe.

Beskyttelse mod cyberangreb:
Cyberangreb, især ransomware, er blevet mere sofistikerede og hyppige. Med DR kan du gendanne dine data fra en backup, selvom dine aktuelle systemer er kompromitteret.

Overholdelse af regler og standarder:
Mange brancher har strenge regler om databeskyttelse. At have en DR-plan kan hjælpe med at sikre, at du overholder disse regler og undgår potentielle bøder.

Styrkelse af kundetillid:
Kunder vil gerne vide, at deres data er sikret hos dig. Ved at have en robust DR-plan signalerer du til dine kunder, at du tager databeskyttelse alvorligt.

Konklusion

DR er ikke længere "nice-to-have", men en nødvendighed, for ifølge Gartner er 93% af alle virksomheder kompromitteret indenfor de sidste 3 år. Så hvorfor ikke have en plan for når du er blevet kompromitteret? Grib muligheden og vær på forkant med det du alligevel ikke kan undgå.   
  
Hos ECIT anser vi DR som et af nutidens største våben mod IT-katastrofer, og med en genoprettelsestid på minutter i stedet for dage, kan din virksomhed komme hurtigt tilbage, så det ikke går udover driften, dine medarbejdere og din bundlinje. Hvis du endnu ikke har en DR-plan på plads, kan det være nu du skal tage skridtet.