Derfor valgte Northern Partners Business Central fra ECIT. (Inkl. video)

Kort sagt: Ja, det fungerer egentlig bare! - Mette Cecilie Larsen (Head of Finance, Norhern Partners).

Med drift i alle nordiske lande var ECIT en oplagt samarbejdspartner

Northern Partners ønskede et nyt økonomisystem, der kunne anvendes på tværs af landegrænser. Samtidig arbejdede Northern Partners på at sammenlægge deres udenlandske og danske selskaber i ét fælles økonomisystem. Derfor var det oplagt at vælge at samarbejde med ECIT, som opererer i de samme nordiske lande.

Læs med i denne artikel, hvor Head of Finance, Mette Cecilie Larsen, deler sin oplevelse af samarbejdet med ECIT.

Historien bag Northern Partners

Northern Partners er en PEO-virksomhed, der hjælper udenlandske konsulenter med at komme til Danmark og arbejde på midlertidige projekter. De sørger for konsulenternes løn og korrekte registrering i Danmark under deres midlertidige arbejdsophold. Med drift i flere nordiske lande håndterer Northern Partners i dag løn for mere end 550 konsulenter.

Virksomhedsoplysninger:

  • Grundlagt: Virksomheden er startet 24. maj 2018
  • Medarbejdere: 270 ansatte i Danmark
  • Lokation: Hovedsæde i Danmark med afdeling i Sverige, Norge og Finland
  • Branche: Anden Personaleformidling

Et økonomisystem til håndtering af specifikke behov

Northern Partners ønskede et specialtilpasset økonomisystem, der kan håndtere deres detaljerede bogføringskrav og valutahåndtering. ECIT trådte til og optimerede og automatiserede deres økonomifunktion ved hjælp af Microsoft Dynamics 365 Business Central, et fleksibelt forretningssystem skræddersyet til deres specifikke behov for at arbejde på tværs af landegrænser.

"For os er åbenhed, forståelse og ærlighed vigtigt for et godt samarbejde. Og det får vi hos ECIT. De opererer i de samme nordiske lande som os, og det betyder, at vi kan drage stor nytte af deres erfaringer. En anden væsentlig fordel ved samarbejdet med ECIT er, at de altid er til rådighed, når vi har brug for hjælp med deres systemer. Det er en meget stabil og fleksibel samarbejdspartner, som altid forsøger at finde den bedste løsning til os. Kort sagt: Ja, det fungerer bare”, udtaler Mette fra Northern Partners med et smil.

"Vi er glade for at have et så produktivt og givende samarbejde med Northern Partners. Vores værdier om åbenhed, forståelse og ærlighed stemmer godt overens med deres forretningsfilosofi, og vi er stolte af at være deres valgte partner til at hjælpe dem med at optimere deres økonomisystem og kunne arbejde på tværs af landegrænser.

Det har været en stor fornøjelse at levere vores ekspertise og Microsoft Dynamics 365 Business Central-løsning til dem. Vi prioriterer at sikre, at de får de bedste resultater og den nødvendige støtte. Vores team er altid til rådighed for at sikre, at alt kører og fungerer som det skal, og vi ser frem til at fortsætte vores positive samarbejde med Northern Partners”, slutter Claus Larsson (Salgsdirektør, ECIT).