5 råd til at komme godt fra start med dit nye ERP-system

Når I har valgt det helt rigtige ERP-system til jeres virksomhed, er der en række tiltag, som kan lette processen, når I skal tage systemet i brug. I dette indlæg kan I blive klogere på, hvordan I får succes med ERP-systemet.

Forud for implementeringen af jeres nye ERP-system ligger der oftest et stort arbejde i at finde den helt rigtige løsning, som for fremtiden kan opfylde alle jeres behov. Denne proces er vigtig, men faktisk er perioden efter implementeringen af det nye system også afgørende. Det er nemlig her, at de ansatte skal lære at benytte systemet mest optimalt.

Med implementeringen af et nyt ERP-system følger en række ændringer helt naturligt. Implementering af et nyt ERP-system er en kompliceret proces, som skal planlægges nøje for at få succes. Et ERP-system kan nemlig være komplekst at arbejde i, og derfor kan skiftet have stor indflydelse på medarbejderes daglige rutiner.

Når der ændres drastisk på de daglige rutiner, er det afgørende, at I overvejer, hvordan I inkluderer medarbejderne i forandringerne. For at I kan få den bedste proces efter implementeringen, kan I overveje nedenstående fem råd. 

1: Frigør ressourcer til oplæring

Selvom I allerede har brugt ressourcer på implementeringen, bør I fortsat afsætte ressourcer til processen herefter. Prioritér at afsætte tid til at give medarbejderne en grundig introduktion til det nye system. Hvis I har investeret i skræddersyede funktioner til systemet, er det altafgørende, at de ansatte lærer at bruge disse og alle de mange andre funktioner, som systemet rummer. På denne måde sikrer I, at I udnytter systemets fulde potentiale. 

2: Udvælg en medarbejderambassadør

Implementeringen af et nyt system kræver opbakning fra alle medarbejdere. Al forandring er svær og forandringer inden for dette område er ingen undtagelse. Derfor er det vigtigt at etablere forandringsvillighed hos medarbejderne. Det kan I blandt andet gøre ved at udvælge en eller flere mellemleder(e) eller medarbejder(e), der går forrest som ambassadør for de nye forandringer. Ambassadørernes rolle skal således være at kommunikere positivt om det nye system og sikre, at alle bakker op om projektet. 

3: Løbende automatisering

Jeres nye ERP-system kan bidrage til at en række processer i virksomheden bliver automatiseret. Efter implementeringen er det en god ide at overveje, hvilke processer, der yderligere kan automatiseres. Det er nemlig både en økonomisk fordel og en fordel for medarbejdere, der slipper for det manuelle arbejde. Hav derfor løbende dialog med jeres ERP-leverandør, som kan rådgive jer i, hvilke processer, som kan og bør automatiseres.  

4: Kontinuerlige tests

For at sikre at jeres nye ERP-system ikke bliver forældet, er det afgørende at opstille en struktureret plan for at teste systemet. Løbende systemopgraderinger og –opdateringer er med til at holde jeres system tidssvarende, men kræver også, at I tester det. Snak med jeres ERP-leverandør om de løbende tests, så I er sikre på, at I er ajour.


5: Spørg din ERP-leverandør til råds

Når I har implementeret jeres nye ERP-system, er det en stor hjælp at spørge jeres udbyder til råds. De kan nemlig hjælpe jer med løbende forbedringer og stå til rådighed, hvis der opstår tekniske problemer. Jeres ERP-leverandør er ekspert i netop det system I benytter jer af og kan derfor give jer de bedste råd til at få mest muligt ud af jeres ERP-system.


Skal I have et nyt ERP-system?

Hos ECIT står vi klar til at hjælpe jer, når I skal have nyt ERP-system. Vi er med jer helt fra starten, når I skal finde den løsning, der passer til jeres behov. Vi assisterer jer helt frem til projektets afslutning, hvor I på egen hånd skal begynde at bruge systemet. Vi rådgiver jer, så I får den bedste proces.

I kan læse mere via linket her.