ERP-løsninger har længe udgjort en uundværlig del af forretningsdriften i Danmark, og de udvikler sig kontinuerligt i takt med markedsforandringen og den skiftende efterspørgsel. En tendens vi vil se vinde endnu større indpas i løbet af 2022 er branchespecifikke løsninger, skræddersyet til at opfylde industrirelaterede behov.
Læs med i dette indlæg og få indblik i, hvorfor branchespecifikke ERP-løsninger kommer til at skabe merværdi for din virksomhed i 2022.
Hvornår er en ERP-løsning branchespecifik?
Det danske arbejdsmarked er sammensat af en lang række unikke brancher, der afviger fra hinanden i service, driftsproces, forsyningskæder og en masse andre relevante aspekter, som har direkte indflydelse på det konkrete behov til et økonomisystem. Derfor giver det for mange virksomheder rigtig god mening at få en branchespecifik løsning.
Branchespecifikke ERP-løsninger differentierer sig fra standardiserede systemløsninger på den måde, at de er specialudviklet til at imødekomme branchespecifikke behov.
Tager vi eksempelvis udgangspunkt i en håndværkervirksomhed, vil løsningen blive sammensat med udgangspunkt i behov såsom likviditets- og akkordstyring, pengestrømsanalyser og skabeloner til oprettelse af kunder, leverandører og sager. Således strømlines håndværkerens arbejdsproces, og der spares dyrebar tid og ressourcer.
Hvorfor er branchespecifikke ERP-løsninger så relevante?
Fokus, når vi taler virksomhedsdrift og arbejdsmentalitet, er for de fleste virksomheder centreret omkring tids- og procesoptimering.
Når du vælger en standardiseret løsning, kommer du ofte til at have en bred pallette af ubenyttede funktioner i overskud. Funktioner, der, hvis de ingen relevans har for dig, kan komme til at spænde ben for dine arbejdsgange. Dette har mange erfaret, hvorfor der er en stigende efterspørgsel af tilpassede funktioner m.m. - og det er her branchespecifikke løsninger bliver yderst attraktive og relevante.
For det handler helt lavpraktisk om, at du skal få styr på, hvilke grundlæggende behov du har til din virksomheds ERP-løsning. Disse behov skal herfra indfries i en meningsfuld løsning. Således kan du fokusere på kompetenceudvikling inden for dine basisfunktioner og på den måde optimere din forretning betydeligt.
Fordelene taler for sig selv
Så hvorfor er det, at branchetilpassede ERP-løsninger bliver en tendens, der vil udvikle sig yderligere i 2022? Det skyldes de fordele, det medfører for virksomhederne.
Blandt de mange fordele er, at du med en branchespecifik løsning bruger langt mindre tid på administrativt arbejde, da din processtyring strømlines. En løsning, der udelukkende rummer de funktioner, du rent faktisk har brug for, sikrer intuitive arbejdsgange uden større systemkendskab.
Besparelsen af tid betyder selvsagt, at der frigives tid til at fokusere på andre værdiskabende indsatser for virksomheden.
En branchespecifik løsning kan derudover tilpasses løbende, hvilket gør den fleksibel, omstillingsparat og fremtidssikret. Skulle dine behov ændre sig eller opstår der nye omstændigheder i branchen, kan dette løbende tilpasses i løsningen.
Fremtiden byder på løsninger ”on demand”, og det samme gør sig altså gældende for din ERP-løsning.
Læs mere om ERP-løsninger hos ECIT her!
Ønsker du at tage en uforpligtende snak med afsæt i din virksomheds specifikke behov?
Kontakt os direkte her!